Juletræssalg

Igen i år sælger vi juletræer i december måned , hvor overskuddet går ubeskåret til Elisa Riis’ projekt i Etiopien

Praktiske oplysninger:
Salget sker på pladsen foran Kirkegårdsvej 21, 2300 København S
Åbningstider: lørdag den 06. og 13. december kl 12-16
Pris for små juletræer (1,50-1,75m): 200kr
Pris for medium juletræer (1,75-2,00m): 300 kr
Pris for store juletræer(2,00-2,50m): 400 kr
Påsætning af juletræsfod: 50kr

Projektet: Reduktion af dødeligheden blandt gravide i Etiopien

Sygeplejerske og jordemoder Elisa Riis arbejder i et tværgående sundhedsprojekt i Syd-Etiopien, som har til formål at gøre en indsats for at reducere dødeligheden blandt gravide eller de børn, de venter sig. Hun er tilknyttet Jinka Hospital og kører rundt til landsbyer og små klinikker i området og underviser det lokale personale og yder forebyggende graviditetskontrol. Uvidenhed og ofte lange afstande til faglig hjælp har gjort Etiopien til et af de lande med højest dødelighed i forbindelse med svangerskab.

Projektet sigter på at oplære resursepersoner i lokalområderne, så de Billede2enten kan henvise de gravide til at søge hjælp i tide, eller at de oplærte selv klarer nogle grundlæggende ting omkring en fødsel. En del af projektet går ud på at opkvalificere mindre helsecentre i lokalområderne. Dødeligheden blandt fødende kvinder er ca. 50 gange højere end i Danmark og spædbarnsdødeligheden er ca 15 gange højere. Projektet er drevet af Luthersk Mission

Læs om Bushkvinder får fødselshjælp i nærområdet og Graviditetstjek for første gang

for mere info ring til

71107810 37637753 68485570