Portner

Er I vores nye portnerpar?

Fra 1. august 2021 mangler vi et ægtepar til at varetage portnerstillingen ved LM-kirken Amager. Stillingen kan kort opsummeres ved, at man har ansvaret for at Kirkegårdsvej 21 altid er klar til brug for de tre menigheder (Den kinesiske menighed, LM-kirken Amager og den færøske menighed) samt Københavns nærradio, der alle holder til på adressen. Desuden består en del af stillingen i, at man sammen med kassereren varetager udlejning af kirkens lokaler, når der kommer forespørgsler.

Stillingen:
Vi søger et ægtepar der
• ønsker en stærk tilknytning til menigheden og vil tage aktivt del i menighedens liv,
• vil varetage rengøring af kirkens lokaler og holde udendørsarealer præsentable,
• i samarbejde med kassereren står for udlejning af kirkens lokaler.

Vi tilbyder
• en portnerlejlighed på 105 m2 på 1. og 2. sal i kirkens bygning med en dejlig tagterrasse.
• et åbent og kærligt Jesus-centreret fællesskab.

Lejligheden:
Lejligheden er fordelt på 2 etager ovenpå kirkens lokaler på Kirkegårdsvej 21. Dertil kommer en dejlig tagterrasse og en baggård med bænkesæt og legeplads der er frit tilgængeligt for portnerparret.

Boligen:
Som portnere er man bosiddende i missionshusets øvre etager i en dejlig lejlighed på 105 m2, fordelt på 2 etager. På 1. sal er der repos, bad og toilet, samt et stort køkken-alrum og stue, og på 2. sal er der 3 værelser. Dertil kommer en dejlig tagterrasse, og en solrig baggård med bænkesæt, samt en lille legeplads.

1. sal  received_10155275224165575 received_10155275224345575 received_10155275224230575 received_10155275227930575

2. sal received_10155275225325575  received_10155275226710575 received_10155275226455575 DCIM114GOPRO

LM-kirken:
LM-kirken Amager er en frimenighed, der begyndte 1. januar 2014. Frimenigheden har tilknytning til Københavnsafdelingen af LM. Der er gudstjeneste søndage kl. 11.15 hvor vi samles ca. 35 unge og gamle. I LM-kirken lægger vi stor vægt på, at det skal være et rumligt fællesskab, der centrerer sig om Jesus Kristus som frelser. Vi ønsker, at alle må føle sig velkomne i LM-kirken og gør meget ud af, at alle føler sig tilpas i vores fællesskab. Der inviteres forskellige prædikanter hver uge fra LM, folkekirken og andet kirkeligt regi, ligesom vi også har ansat vores egen prædikant. Vi deler altid nadveren sammen, der er tid til at dele liv og bøn under Ordet Frit og desuden er der under prædiken børnekirke.
I huset mødes desuden en ungdomsforening (Luthersk Missions Unge, Amager)

Ansøgning:
Hvis I er interesserede i søge stillingen kan i sende en email, hvor I skriver lidt om jer selv og jeres motivation, til formand@lm-amager.dk inden 7. maj 2021.
Vi forventer at afholde samtaler i ugerne efter ansøgningsfristen.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte menighedsrådsformanden Sigurd Christensen på 23 96 97 82.